| Forord |
Forord
Denne bog begyndte som et forsøg på at fastholde erfaringer fra et langt liv i universitetets og samfundets tjeneste og var oprindeligt tænkt som en personlig erindring til familie og nære relationer. Undervejs ændrede projektet karakter. Ikke fordi mit liv ændrede sig, men fordi det blev stadig vanskeligere at adskille mine egne erfaringer fra de strukturelle forandringer, jeg har været vidne til.
Et vendepunkt indtraf i forbindelse med min afskedsforelæsning på Aarhus Universitet den 6. oktober 2023. I arbejdet med forelæsningen blev det klart for mig, at min egen historie spejler en bredere udvikling: universiteternes gradvise omformning, teknologiens voksende styringskraft og det, jeg her kalder demokratiets stille skifte. Mit foredrag var inspireret af den artikel, som jeg har skrevet med Jacob Kjær Eskildsen med titlen Academic Leadership: the Danish Case, udgivet i How to Lead Academic Departments Successfully, Edward Elgar Publishing. Første udgave udkom i 2021, og anden udgave udkom i 2025.
Jeg har ikke kun observeret udviklingen udefra. Jeg har været en del af den. Fra regnestok over mainframes til kunstig intelligens; fra kollegialt selvstyre til centraliseret og regelstyret ledelse.
Over årtier har jeg oplevet, hvordan frihed, ansvar og faglig dømmekraft langsomt er blevet fortrængt af kontrol, loyalitetskrav og øget effektivisering. Ikke gennem ét dramatisk skridt, men gennem mange små, tilsyneladende rationelle skridt. Som studerende deltog jeg i det kollegiale selvstyre, senere som dekan i overgangen til den nye universitetslov i 1992, og siden som den første ansatte rektor efter 2003-loven. Jeg har dermed haft ledelsesansvar i alle de afgørende faser, hvor universiteternes styreform blev grundlæggende ændret.
Denne bog kunne ikke skrives, mens jeg stadig var en del af det system, den beskriver. Ikke fordi nogen ville have forbudt den. Men fordi jeg selv ville have censureret den, af forsigtighed, af loyalitet, og af frygt for konsekvenser, jeg ikke kunne overskue. Det er den mekanisme, bogen handler om. Jeg er ikke en undtagelse. Jeg er et eksempel. Tonen og fokus i bogen følger den udvikling, som jeg har været igennem. Bogen begynder varmt og personligt, fordi det er derfra erfaringerne kom. Men undervejs ændrer både sproget og virkeligheden karakter.
Bogen er derfor opbygget kronologisk. Ikke som erindring, men som dokumentation. Skiftet kan dateres.
Bogen bygger på offentligt tilgængelige kilder, love, bekendtgørelser, rapporter og dokumenter, suppleret med mine personlige arkiver. Jeg har systematisk gemt materiale, der har gjort det muligt at datere og verificere begivenheder med stor præcision. Det har styrket bogens faktuelle grundlag, og også tvunget mig til løbende at korrigere min egen hukommelse. Eventuelle fejl er ikke udtryk for manglende vilje til præcision, men for den uundgåelige forskydning, der kan opstå i lange forløb.
Undervejs har jeg arbejdet sammen med og mødt mange mennesker, forskere, ledere, embedsmænd, politikere og praktikere, som har præget både min tænkning og mit virke. De optræder i bogen, ikke for at blive fremhævet, men fordi udviklingen ikke kan forstås uden de mennesker, der bar den frem. Jeg nævner kun personer, jeg har haft en reel og personlig relation til, eller hvis rolle har haft betydning for de processer, som bogen beskriver.
De erfaringer, som denne bog bygger på, er ikke gjort i ét spor. Min frue Dorit og jeg har gennem årtier haft parallelle professionelle forløb, der udviklede sig tæt sammen. Under vores første ophold i USA var vi begge ansat ved Duke University. Dorit arbejdede siden på hospital i Danmark, hvor vi gennemførte fælles forskning i smertebehandling. Derefter havde hun privat praksis i almen medicin i næsten 20 år, hvorefter hun tog et ekstra speciale i psykiatri og afsluttede sin karriere som ledende overlæge i akutpsykiatrien frem til pensioneringen. Hendes ansvar for akutpsykiatrien og hendes mangeårige erfaring fra sundhedsvæsenets praksis danner grundlag for bogens afsnit om sundhedssektoren. Også mit mere end 10-årige arbejde med DESIGN-EM, som er Aarhus Universitets tværdisciplinære forskningsnetværk for organisering af akut behandling, har været præget af vores fælles drøftelser.
Bogen dækker tre områder, som vi gennem vores parallelle karrierer har haft indgående ansvar for: universitetsverdenen, den finansielle sektor gennem mit bestyrelsesarbejde, og sundhedsvæsenet gennem Dorits mangeårige kliniske og ledelsesmæssige virke.
Bogen bygger samtidig på min mangeårige erfaring med den teknologiske udvikling. Jeg har fulgt og arbejdet med digital teknologi i mere end 50 år, og har drevet en teknologivirksomhed siden september 1980. Derudover har jeg undervist og forsket i digital teknologi, digital transformation og ekspertsystemer, som er forløbere for AI. Jeg har siddet i bestyrelsen for Alexandra Instituttet, samt været formand for DEFF og DeiC. Disse funktioner har givet mig et indgående kendskab til, hvordan digitalisering og teknologiske gennembrud har formet organisationer og samfund.
For at styrke gennemsigtighed og efterprøvelighed afsluttes bogen med tre appendikser: et med noter til alle fakta, love, bekendtgørelser og citerede værker; et med korte beskrivelser af de personer, der nævnes; og et med forklaringer på de mange forkortelser, som tiden og systemerne har affødt.
Denne bog er ikke skrevet for at fælde dom, men for at beskrive en udvikling, som ellers let forsvinder i normalitet. Den handler ikke kun om universiteter, men om Danmark og om de styringsformer, der har præget sundhedsvæsen, finanssektor og offentlig forvaltning. Når teknologi, lovgivning og geopolitik sætter stadig snævrere rammer for handling, melder spørgsmålet sig uundgåeligt: Hvad blev der af demokratiet, og hvad gør vi nu?
Set i dette lys peger bogen ikke kun bagud, men også fremad. De forandringer, jeg beskriver, udfolder sig i en tid præget af voksende geopolitiske spændinger, teknologisk rivalisering og en international orden, der er i opbrud. For et lille, åbent land som Danmark har disse udviklinger særlige konsekvenser. Krav om sikkerhed, effektivitet og international tilpasning har gradvist ændret den måde, vi styrer universiteter, velfærdsinstitutioner og den offentlige sektor på.
En tak går til Rita, der formelt er min kusine, men vi har begge gennem livet opfattet os som en slags søskende. Som barn boede hun en periode hos os, da hendes mor var syg. Vi var begge enebørn dengang, og det bånd, der opstod, har holdt sig livet igennem. Det er nok også derfor, hun kan tillade sig at rette mig med sin røde pen. Det har hun gjort grundigt, med over 200 sproglige rettelser i manuskriptet. Pernille Kallehave takkes ligeledes for at have læst bogen og bidraget med kommentarer.
I bogens afsluttende kapitel løftes blikket mod Danmarks fremtid. Ikke som en egentlig forudsigelse, men som en fremskrivning af de tendenser, der allerede er i gang. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi organiserer os mere effektivt, men også om hvorvidt vi bevarer evnen til at reagere klogt, lokalt og ansvarligt, når det uforudsete indtræffer. Denne bog er derfor også et forsøg på at fastholde et rum for dømmekraft, ansvar og demokratisk resiliens som forudsætninger for, at Danmark også fremover kan være et samfund præget af tillid, åbenhed og reelt demokrati i en verden, hvor meget ellers glider over i system, procedure og tavshed.
Forsidebilledet tog jeg på en rejse til Grønland sammen med de danske universitetsrektorer. Billedet viser en hval ved siden af den båd, vi var på tur med. Kort efter, at billedet blev taget, svømmede hvalen under båden og kom op få meter foran os. Oplevelsen gjorde et stort indtryk på mig. Først senere gik det op for mig, at den på mange måder illustrerer temaet i denne bog. De største forandringer opstår sjældent ud af ingenting. De udvikler sig under overfladen længe før, at vi erkender deres betydning.
|
